Studentermedhjælp til udvikling af kommunikationsstrategi

Updated: 5 months ago

Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense starter en ny bacheloruddannelse i Idræt og Sundhed pr. 1. september 2017. I den forbindelse søger vi en studentermedhjælp til at udvikle og implementere en kommunikationsstrategi for den ny uddannelse.

Stillingen er tidsbegrænset til perioden 15. maj til 15. juli 2017, og arbejdstiden vil være 10-15 timer/uge.

Dine arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælp vil primært være at udvikle og implementere en kommunikationsstrategi over for uddannelsens interessenter (fx kommende studerende, politikere, aftagere), herunder give konkrete forslag til, hvordan vi kan kommunikere vores budskab klart ud på bl.a. hjemmesider, sociale medier, uddannelsesdage, i pjecer mv. Der vil endvidere blive tale om at udvikle, distribuere og evaluere materiale undervejs.

Din profil:
- Bachelorstuderende på 3. år eller kandidatstuderende på Journalistik, Nordisk sprog og litteratur eller anden relevant uddannelse ved SDU
- Har indsigt i kommunikationsteorier og kendskab til kommunikationsstrategier og –processer og kan omsætte teori til praksis
- Har et præcist sprog og kan arbejde på forskellige kommunikative platforme
- Kan arbejde selvstændigt 

Vi tilbyder dig:
- Et udfordrende og fleksibelt job
- Mulighed for at afprøve dine kompetencer
- Erfaring i at arbejde med kommunikation
- Løbende sparring med studielederne ved Idræt og Sundhed 

I din ansøgning beder vi dig beskrive dig selv og din interesse for jobbet, vedhæfte CV samt en bekræftelse på, at du er indskrevet ved SDU.

Du kan læse mere om Idræt og Sundhed her: http://www.sdu.dk/uddannelse/bachelor/idraet_sundhed

Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte studieleder Annemari Munk Svendsen: amsvendsen@health.sdu.dk

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Søg stilling online" nederst på siden.

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her .

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


View or Apply

Similar Positions